09. Nepal -indlæg 8

DAG 5 - Mandag d. 1. Juni

Dag 5 var en smuk og utrolig varm dag, som igen startede tidligt, fordi vi skulle med den første flyver - forhåbentlig! :) men vejret var super godt, klart og varmt. Fie var dog træt(uvist af hvilken årsag)... måske noget med natten optil... men det kender Pus ikke noget til. Fra restauranten på hotellet, kunne man helt tydelig se Nilgiri (Fies bjerg).

Som sagt så skulle vi tidligt med flyveren, så vi stod ved lufthavnen halv 7. Mosekonerne med alt deres, alt for tunge bagage, så vi igen måtte hjælpe med at slæbe... Lige siden morgenstunden havde fundene smilet og endda lært at sige godmorgen til os, og gjorde alle tegn til Pus om dansen :) Fie var dog en del uforstående, eftersom hun først fik historien fra aftenes strabasser herefter... men Fie blev også kaldt noget nepalesisk: Nani = pige/datter i kærlighed. Så det råbte de efter os hele turen den sidste dag, hvilket var rigtig hyggelig. det var også som om at vi begyndte at kunne tyde hinandens kropssprog. Nå, nok om det.

Lufthavnen var endnu mere hektisk end vi havde oplevet før, men det var nok grundet af de aflysninger dagen i forvejen. Det virkede mest af alt som om det var "først til mølle" princippet, med at skynde sig ud til den lille 16 - 20 personers flyver. Men på det her tidspunkt var det godt at have en god solid meget højtråbende Pashmina Mafia bag sig (her snakker vi om mosekonerne). De vidste bare hvordan man skulle komme frem og aseende og masende, pruttende og spruttende og hvad hertil hører! hvis noget endelig skulle komme i vejen for os, Nani og Babu, såsom vagter, militær, døre eller lign., så fik det et kæmpe møgfald med besværgelser og trusler, ja det kom næsten helt ud i håndtegn!. Det var rart at have sine livvagter med sig, også selvom de kun var halt så høje som os. De kunne sgu deres kram.

Flyveturen var lige så underholdende som første tur. Pus vild, og Fie mindre glad eftersom hun var træt (til dem der kender Fie når hun er træt og lidt mopset, ved hvordan jeg har haft det). Vi kom frem og blev læsset ind i en minibus. Vi sad heldigvis forrest da vi helst igen ikke ville sidde og være vidne til posekasteriet og tilhørende aromaer og lyde.

Vi kørte først hen til det hotel, hvor vi i bedste tro havde ladet vores overflødige ting ligge på hotelværelset. Dog viste det sig at være en lidt misforstået plan mht. hotelværelser og opbevaring nok grundt kommunikationsbesværet. Efter det, tog vi, igen med bus, til et vandfald i Pokhara, kaldt Devi's Fall. Det er et smukt område med et vandfald, sjovt nok, og lidt længere oppe en grotte man kunne gå ned i for at komme under vandfaldet og se hvor det løb sine veje. Det var super kanon fedt, og enormt flot! 

Fie i grotten. Lysningen i baggrunden er vandfaldet

Historien bag navnet til Deiv's Fall er som lydende: En gang for ikke så lang tid siden, måske 50-60 år siden, var et par fra Sweitz blevet enige om at området var så smukt og at vandfaldsbugten skulle have vand, så de ville åbne for sluserne. Det uheldige er bare at kvinden (Devi) blev fanget af vandet og ført med vandet og antageligt druknet. Ingen ved det, eftersom at hun aldrig er blevet fundet igen. Manden fik da "æren" af at kunne kalde det hvad han ville, som selvfølgelig blev opkaldt efter hans elskede. Hinduer betrager stedet som meget meget helligt, og de har et underjordisk tempel med indgang fra grotten. De mener at en af deres guder har vogtet over stedet, hvorfor denne tog Devi ved igangsættelse af vandstrømmen.

Devi's fall set oppefra

Ved vandfaldet var der også en lille ønske"brønd" hvor man skulle kaste en mønt, og lade den få den til at ligge i midten. Billede følger af Pus' møntkast, og det er ikke svært at se hvilken der er hans, så han er vist blevet lidt overtroisk, men det er da også mærkeligt at den landte i midten, og skinnede os lige i øjenene, så vi skulle have et billede! 

Pus' mønt er den nederst til højre i hjørnet der glimter

Efter dette stod turen ellers bare på hjemtur, en god 6 timers bjergkørsel. Det viste sig så at blive 9-10 timer, da Kathmandu havde "Bond" - bond er nepalesisk og betyder lukket. Dette er et udtryk som en politisk gruppe (mauister) har lavet, som betyder at de laver demostrationer, som oftest er rigtig voldsomme. Faktisk når der er Bond, bliver diplomater indendøre og det bør resten af Kathmandu's befolkning også, da der let kommer civile tab. Men vi holdt altså i kø i meget lang tid, da der havde været Bond fra klokken 10 om morgenen til 15:30 om eftermiddagen, og trafikken herfor bliver lukket for ind -og udkørsel. Så da vi kom til køen på bjergene, kan i tænke jer til hvor lang tid vi har måtte vente. 

Endelig kom vi ind i Kathmandu, og hvilken afsted vi ikke skulle tage med de små mosefund. det var næsten så vi begyndte at græde, vi havde ikke regnet med at vores bånd skulle blive så stærke... men afskeden skulle jo tages, så de små koner kravlede gennem bussen med poser (gæt hvad der var i) bagage, frem og tilbage for at give kys og kram og velsignelser og hvad der ellers skulle være af herligheder... Endelige som de sidste  kørt til porten, gik ind og fortalte til familien, og så ellers på hovedet i seng, med gode drømme om hele turens natur og oplevelser.